Guide og konklusion på vores roadtrip i USA

Guide og konklusion på vores roadtrip i USA

Vi har brugt de sidste 3 måneder på at tilbagelægge 29.330 km med fly og knapt 24.000 km i 3 forskellige biler i gennem 33 stater samt Washington D.C. og en smuttur til Canada. På sådan en tur har vi gjort os en del erfaringer, og dem vil jeg dele ud af i dette indlæg, en slags afslutning på vores roadtrip, og som en guide til andre der kunne være fristet.

Statistik

Ford Fusion 2016: 10.472 med 13,5 km/l.

Toyota Camry 2017: 6.359 km med 9,5 km/l.

Nissan Altima 2017: 6.983 km med 15,3 km/l.

Lande: USA, Canada, Mexico (mellemlanding) og den Dominikanske Republik.

Amerikanske stater: Massachusetts, Connecticut, New York, New Jersey, Delaware, Maryland, (District of Columbia), Virginia, North Carolina, Tennessee, South Carolina, Georgia, Florida, Alabama, Mississippi, Louisiana, Texas, New Mexico, Oklahoma, Arkansas, Missouri, Illinois, Kentucky, Indiana, Michigan, Pennsylvania, California, Nevada, Utah, Arizona, Idaho, Wyoming, Montana, Oregon.

Fun facts

  • Det tog lige så lang tid at flyve fra København til Boston, som fra Boston til San Francisco.
  • Mange amerikanere elsker Danmark. Formentlig ikke fordi de har en speciel relation til os, men fordi de har mødt franskmænd og spaniolere, men intet slår en ægte viking. Samtidig vil de meget gerne snakke!
  • Vi havde 48°C i skyggen af Death Valley og det var ikke engang det varmeste tidspunkt på året. Alligevel oplevede vi frost på ruden da vi sov i Wyomings bjerge ugen efter. Pak en alsidig garderobe, hvis du skal rundt i hele USA.

Biludlejning

I et land hvor mange må køre bil som 16-årig og det nærmest er en menneskeret at have egen bil, så er det at leje en bil alligevel bureakratisk og ikke helt ligetil.

Pas på alderen

Kørekort som 16-årig, men lejebil får du formentlig først som 21-årig. Og så skal du forvente en noget nær fordobling af prisen indtil du er 25 år. Der er ikke umiddelbart nogen vej uden om det, andet end at leje bil af en privatperson – good luck.

Gå ikke efter “lokale tilbud”

Amerikanerne har deres egen forsikring med når de lejer biler. Lejeprisen er derfor normalt eksklusiv både lovpligtige og fornuftige forsikringer. Det kan formentlig næppe betale sig at tilkøbe forsikring hos biludlejningsfirmaet. Vi fandt et “smuthul” i form af at de største selskaber (fx Hertz) er selvforsikrede, og tilbyder visse udlændinge (fx danskere) “gratis” ansvars-, skade- og ulykkesforsikring. En forklaring vi har hørt er, at selskabet vurderer os som sikrere bilister end amerikanerne.

Planlæg hvor du henter bilen

Der kan være svimlende prisforskel på biludlejning, med alskens gebyrer og skatter pålagt af stater, kommuner, byer, lufthavne, osv. Derudover er prisen generelt højere når du henter din bil i en populær turistlufthavn. Når man skal leje bil over en længere periode, så er der tale om rigtig mange penge. Vi kunne fx spare 20.000 kr. ved at hente bilen i nabobyen Sacramento, 2 timer fra San Francisco, i stedet for i lufthavnen. Læg også mærke til hvor stor en del af lejeprisen der er et såkaldt “one-way” eller “intercity” gebyr, måske kan du planlægge ruten anderledes og bruge pengene på noget bedre.

Benzinpriser

Tillykke, i guds eget land koster benzinen ikke engang det halve, men samtidig kan benzinpriserne varierer meget. I Danmark kører vi omveje for at spare et par øre på vores benzin, men i USA kan tankstationen på den anden side af vejen være op mod en hel krone dyrere – eller billigere, per liter. Om du køber dyr eller billig benzin, så vil det uanset være billigere end i Danmark. Men du kommer også til at køre meget længere i USA, end man ville i Danmark, så det er værd at orientere sig lidt på benzinmarkedet og tage enhver besparelse med sig.

Det billigste benzin vi har købt kostede blot 2,8 kr. per liter, men det dyreste har kostet 7,7 kr. per liter. Det er næsten 300% til forskel, et rigtigt landevejsrøveri! Det er selvfølgelig værd at bemærke at det ikke altid kun er tankstationen der skummer fløden, men også forskellen i afgifter, fx Californien, der har høje afgifter på benzin, sammenlignet med Texas, hvor der ikke er nogle afgifter fordi benzin er lige så livsnødvendigt som vand, er et par kroner. Så nogle gange kan det betale sig at tanke før man kører ind i den næste stat.

Færdsel i trafikken

Trafikregler

Det er ikke svært at køre i USA, selvom de kører lidt mere skødesløst, så kører de efter ret simple regler. Først og fremmest kommer du til at køre med automatgear, og ellers skal du bare forsøge at følge trafikken. Der er ingen indviklede vejskilte du skal lære at kende, hvis bare du kan læse engelsk, så forstår du alle skiltene. Det eneste jeg vil nævne er deres STOP-system. Hvor vi normalt bruger rundkørsler, så bruger USA “all-way” STOP. Forestil dig et almindeligt, simpelt kryds, hvor alle fire veje har et STOP-skilt. Hvem har så ret til at køre? Man kører simpelthen i den rækkefølge man kommer op til krydset og stopper (helt, 0 km/t).

I Danmark er vi vant til at køre 80 km/t på landevejen og 130 km/t på motorvejen, men i USA må man sjovt nok køre typisk (65 mph) 105 km/t på landevejen (highways) og kun (75 mph) 120 km/t på motorvejen (interstate). Mange kører dog noget hurtigere end de må, og det er meget almindeligt at ligge (5 mph) 8 km/t over fartgrænsen. Det er værd at forberede sig på at man gerne må overhale indenom i USA, og man ikke behøver holde til højre (medmindre et vejskilt lyder “Keep right except to pass”). Samtidig skal lastbiler ikke nødvendigvis køre langsommere end biler, så hvis du holder dig til fartgrænsen, eller under, så vil du formentlig komme til at opleve lastbiler der overhaler dig udenom og indenom – samtidig. Samtidig er lastbilerne meget større og har nogen gange 2-3 anhængere, ligesom autocampere er på størrelse med en bus, og som regel enten spænder deres familiebil eller en ekstra campingvogn bag på – eller begge dele.

Betalingsveje

USA har mange betalingsveje og -broer. De fleste amerikanere har deres egen “brobizz”, men for at gøre det hele mere kompliceret, så har de forskellige stater forskellige “brobizz”-systemer (der er dog planer om at samle systemerne i de kommende år). Problemet består i at nogle broer og strækninger ikke har betalingsanlæg, hvor man kan betale manuelt – her skal man have sådan en “brobizz”, ellers får du en bøde, hver gang, + administrationsgebyr til biludlejningsfirmaet. Det er derfor væsentligt at undersøge hvad dit biludlejningsfirma tilbyder (men husk at det uanset hvad er noget de tjener godt på), hvilke veje der kræver betaling (Google Maps kan undgå betalingsveje) og hvis du vælger at køre på en betalingsvej, om du får mulighed for at betale manuelt.

Navigation

Selvom et roadtrip i USA ofte vil være lige strejkninger på flere hundrede kilometer, så kommer du formentlig også ud for nogle komplicerede motorvejskryds eller de mange veje i byerne. Men ikke alene for at være en hjælpsom, sød og rar GPS, så vil jeg klart anbefale at bruge Google Maps. Først og fremmest, så er stort set alt på Google Maps. Begærer hjertet den nærmeste McDonald’s, Applebee’s eller nogle seværdigheder? Hvis du søger på tankstationer, så kan du sågar se prisernelive. En anden smart funktion i Google Maps er “søg langs ruten”. Du kører allerede på ruten som Google Maps navigerer dig på, men kunne godt bruge en tankstation, et hotel eller noget indkøb på vejen. Søg langs ruten giver dig et overblik over hvor resultaterne ligger i forhold til din rute, og angiver hvor mange minutter omvejen tager. Man kan sagtens tilføje flere stop på vejen. En tredje funktion, som er vildt praktisk i USA, er Google Maps overblik over trafikken. De kører mildest talt råddent i USA, så der er ofte kødannelser, især omkring byerne i myldretiden. Google Maps kan ikke bare vise og advare dig om trafik, kø og uheld, men foreslår også en alternativ rute når det giver mening.

HOV-baner

Markeret med et rombe/ruder-symbol har motorveje omkring storbyerne ofte en særlig bane, som kun er til miljøbevidste bilister. Det vil sige elbiler, motorcykler, busser og biler med flere passagerer. Nogle gange er HOV-banen kombineret med en betalingsbane (dvs. man kan frivilligt betale for at bruge den, selvom man ikke normalt har “ret”), her skal du være opmærksom på om skiltene indikerer at man skal have deres “brobizz”. Skiltene fortæller også hvor mange man skal være i én bil, ofte 2 eller 3 personer, for at man må bruge banen.

Mobilabonnement

Tag dit mobilabonnement med

Måske tilbyder dit mobilselskab hjemmefra, at du kan bruge data i udlandet uden det koster ekstra. Men nogen skal betale regningen, så vær opmærksom på særlige vilkår. Vi erfarede fx at mobilselskabet 3 forholder sig retten til at lukke for din adgang, hvis du har befundet dig i udlandet mere end 30 dage. Bemærk også at dit mobilselskab formentlig samarbejder med en af de billigste udbydere i USA, fx 3 og T-Mobile – læs om dækning nedenfor.

Priser og dækning

Forvent at mobiltelefoni i USA koster op til 5 gange så meget som i Danmark, og at store datapakker er sjældne. Desuden er USA et stort land, og dækningen varierer voldsomt. Vi valgte T-Mobile da de tilbød den billigste 4G-data og havde et godt velkomsttilbud. Det var dog til stor ærgrelse vi måtte konstatere at T-Mobiles dækningskort pynter på tilværelsen, da der meget sjældent var dækning, og her menes ikke bare data, men telefoni i det hele taget, medmindre vi befandt os på motorvejen eller i store byer. USA er spækket med bjerge, store skovområder og kæmpe nationalparker – 400 kr. pr måned og ingen dækning!!!

Vælg den rette udbyder

Når vi så samtidig må fravælge Verizon, da de benytter en anden teknologi end “almindelige” mobiltelefoner bruger, så er der kun ATT tilbage af de store selskaber, og dem ville vi nok vælge næste gang. Hvis man har lyst til at købe en ny mobil mens man er i USA, og er ligeglad med at den ikke kan bruges hjemme i Danmark, så køb en mobil og vælg Verizon.

Vil du dele internet med hotspot?

Det er meget normalt for mobilselskaber i USA at sætte regler for brug af hotspot. Nogle sætter hastigheden ned, andre slukker helt for data. Hvis du ikke har købt din mobil i USA, så er der en sandsynlighed for at de ikke kan forhindre dig i at bruge hotspot, men de vil ofte alligevel kunne spore det, hvis fx der pludselig er to mobiler der henter opdateringer samtidig.

Spar penge i nationalparkerne

Årskort

Entréprisen på de fleste nationalparker ligger i omegnen af $25-30 USD, medmindre de er meget små. Entréen gælder alle i bilen, og er gyldig i 7 dage fra købstidspunktet. Men har du planer om at besøge en lille håndfuld nationalparker, så kan det hurtigt bedre betale sig at købe et årskort, selvom du måske kun er i USA i nogle uger. Årskortet “America the Beautiful, Annual Pass” er nemlig gyldig i alle landets nationalparker og andre områder underlagt nationalparktjenesten. Prisen er $80 USD og kortet kan købes og udstedes når du kommer frem til den første nationalpark.

Overvej sæsonen

Årstiden er ikke kun væsentlig for hvor varmt, eller koldt, det bliver hvis man sover i telt. De populæreste nationalparker i USA, fx Yellowstone, Yosemite og Zion, kan byde på timevis af kø, ventetid og frustrerende mangel på parkeringspladser. Overvej at komme uden for sæsonen, eller vælg en af de mindre besøgte nationalparker – man bliver ikke skuffet, de er alle fantastiske. Juli var et tungt tidspunkt at besøge førnævnte nationalparker, men ved at stå tidligt op fik vi alligevel set det meste. På den anden side besøgte vi Everglades, Florida, som faktisk har sin lavsæson i sommeren. Der var stort set mennesketomt, og af gode grunde – den fugtige sommer gør luften sort af myg, og selv den skræppeste myggespray kan ikke redde dig.

Campering

For amerikanerne er campering for det meste noget der omfatter en autocamper på størrelse med en bus, eller en campingvogn der kunne spændes bag på en lastbil. Hvis du tager på en privat campingplads, så vil det oftest være denne type mennesker du møder. Og hvis du selv nøjes med et telt, så betaler du alligevel noget i samme prisleje.

Passport America

Inden vi tog afsted tilmeldte vi os Passport America, en campingklub med et medlemskab på små $44 USD. Til en adresse i USA fik vi tilsendt vores medlemskort sammen med et stort katalog over alle deltagende campingpladser. Dette katalog gjorde det meget nemmere for os at finde campingpladser i de forskellige stater, og planlægge vores rute herefter. Medlemskabet i sig selv giver 50% rabat, dog ofte med undtagelse af weekender, helligdage og i nogle tilfælde hele sommersæsonen. En anden ærgerlig detalje er, at mange af campingpladserne slet ikke gider have teltcampister, eller ikke har særlig gode forhold til dig. Det står dog i bogen hvilke faciliteter den enkelte campingplads tilbyder, men der står ikke om der går et godstog hver anden time (hint: campingpladserne ligger ofte tæt på motorvej og togtrafik).

Nationalparker og -skove

Vores campingliv blev langt sjovere da vi begyndte at benytte nationalparkernes og nationalskovenes campingtilbud. Nationalparkerne kan være en anelse dyre, med priser der kan være op mod $18-28 USD per nat. Dertil er badefaciliteter, drikkevand og indkøbsmuligheder ikke en selvfølge, men omgivelserne er fantastiske og det hele værd.

Et billigere eller gratis alternativ er de nationale skove. Her finder du campingpladser i stil med nationalparkernes, men ofte en tand billigere og nogle gange tæt på fede byer og turistmål. Men du kan også campere helt gratis i skoven, hvis du har mod på det. Hvis du er heldig kan du finde et område med toilet og vand, men der er krav til hvor langt væk du skal være fra de etablere campingpladser, hvor du må parkere i forhold til offentlig vej og hvor tæt på vandkilder du må sætte telt op. Bortset fra det er det bare at nyde ensomheden, stjernehimlen og at det hele er gratis. Vær opmærksom på bjørne, tjek om der er restriktioner i forhold til lejrbål og sørg for at tænke en (lovlig) nødplan hvis du ikke har toilet i nærheden.

Det er værd at bemærke at mange nationalskove befinder sig i bjerge, og i forhold til temperaturer kan det både være godt og skidt. Befinder du dig i en varm stat om sommeren, så er det nødvendigt at søge op i bjergene for at få en moderat temperatur om natten. Men i de koldere stater, eller udenfor sommeren, så er det værd at planlægge efter at det kan blive ned til meget få grader, og måske frost.

Brænde til lejrbål

Lejrbål er super hyggeligt og lækkert at have til madlavningen, men oftest vil du ende med at betale $6-8 USD for et lille bundt brænde, der højst holder til en sparsommelig aften. Der er forbud mod at transportere brænde rundt i landet, af hensyn til skadelige parasitter, så du kan ikke købe stort ind. De fleste nationalparker vil have forbud mod at samle brænde, men i alle nationalskove er det tilladt at samle dødt træ fra jorden, og hvis du undersøger reglerne må du vist endda selv fælde en hvis mængde. Men med dødt træ alene kunne vi på få minutter ofte samle brænde til en eller flere dage, og intet forhindrer i at tage det med til en nærtliggende nationalpark.

Indkøb og returnering

Madlavning

Hvis man har været i USA for nogle år siden vil man opdage at prisen på madvarer er steget ret meget. USA har aldrig været kendt for at have et fantastisk udvalg af madråvarer, men nu kan du risikere at komme af med 25 kr. for et sørgeligt blomkålshoved. Kød til to personer koster nemt 50-80 kr., og her er kvaliteten også meget svingende. Den største fejltagelse er at købe grønt- og ferskvarer i megakæderne som Walmart og Target. På vores tur foretrak vi ofte dåsemad frem for den dyre, dårlige mad vi ellers kunne komme til at tilberede. Er du fast besluttet på at lave et godt, solidt måltid, så er dit bedste bud at tage i nogle mindre butikker, der specialiserer sig i madvarer, fx Whole Foods. Desværre er der dårlige odds for at finde den slags butikker, når man kommer for langt ud på landet (husk, USA er stort og der kan være timers kørsel til nærmeste indkøb), og du skal være forberedt på at det er dyrt i disse butikker.

Returnering

Det amerikanske stereotyp er ikke for sjov, i USA brokker man sig over hvad som helst. De store butikskæder vil ikke risikere noget, og tager alle varer retur uden at stille spørgsmålstegn. Vi har været glade for at kunne bytte begge vores dyre liggeunderlag, da de punkterede, men syntes også det var morsomt når vi kunne returnere yoghurt og dyr italiensk is, alene fordi vi havde smagt på det og ikke brød os om det. Og så endda uden kvittering. Så hvil dig sikker på at uanset hvad du køber, så behøver du ikke være bekymret for om det går i stykker eller ikke lever op til dine forventninger.

Kontanter og betalingskort

I de seneste år har selv de mindste kiosker efterhånden lært at tage imod betalingskort, så du kan betale med kort de fleste steder, selvom nogle steder kræver at man køber for fx mindst $5. Det er stadig en god idé at have en god sum kontanter på sig, især hvis man vil campere i nationalskove. Nogle steder, især tankstationer, tilbyder også en noget billigere pris hvis man betaler kontant.

Credit or debit?

Du vil næsten altid blive spurgt, eller selv skulle angive, om du betaler credit eller debit. Med dit danske kort vil du altid skulle vælge credit, selv hvis du har et debetkort. Grunden er at amerikanerne bruger et system, hvor man med debit trækker pengene direkte fra ens bankkonto, og med credit låner pengene. Det har dog ingen betydning for dig, og vil ikke medføre nogle gebyrer (medmindre du laver overtræk selvfølgelig), og hvis du alligevel vælger debit vil du bare opleve at betalingen bliver afvist.

Hæve penge i USA

Der står hæveautomater i de fleste supermarkeder og tankstationer, og selvfølgelig i de forskellige banker. Desværre tager de fleste et mindre gebyr, oftest $2-3 USD, men hæver du penge på Miami Beach er det nok lidt dyrere. For det meste kan man hæve $200 USD ad gangen, og så udgør de $2-3 USD under 1,5% i gebyr.

Bankgebyrer

Det her er egentlig almen viden, og ikke specifikt for USA. Jeg vil alligevel minde om, at selvom du betaler $2-3 USD i gebyr ved hæveautomaten, så trækker din egen bank, i Danmark, formentlig også 20-50 kr., hvis ikke mere. Så er vi for en kontanthævning på $200 USD oppe på 5% i gebyr. Dertil kommer så et skjult vekselgebyr, for din bank har en difference mellem køberkurs og sælgerkurs, så du vil typisk miste yderligere 2% ved at veksle penge i banken (og det er hvad der sker når du hæver penge i udlandet). Så er vi oppe på 7% i gebyr, og det er altså $15 ud af de $200 USD du hæver. Når du betaler med kort i butikker er der typisk ikke noget gebyr, men du mister stadig de omtrent 2% i skjult vekselgebyr.

Jeg bruger aldrimin danske bank når jeg er i udlandet, det er simpelthen for dyrt. Bruger du 30.000 kr. på din rejse, så snakker vi altså (skjulte) gebyrer med 4 cifre. Personligt er jeg glad for Revolut, der ikke tager nogle gebyrer for at veksle, og som lader dig hæve et vist beløb om måneden uden gebyrer. Derudover kan det anbefales at kigge på det tyske N26, det britiske Monzo eller det danske Lunarway TravelCard. Bare husk at lave regnestykket og find ud af, hvad der bedst kan betale sig. Den bedste løsning er selvfølgelig at åbne en bankkonto i det land du besøger og så overføre penge direkte via TransferWise – så sparer man rigtig meget.

Kontakt mig hvis I vil have en invitation til N26 eller Monzo 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *